PRESSEMEDDELELSE

youSee og Discovery Networks-konflikten

YouSee meddeler, at de den 30. september har opsagt deres aftale med Discovery Networks, hvorfor alle Discovery Networks 11 TV kanaler ikke vil være en del af youSee platformen fra den 1. januar 2020.
 
Da de 11 kanaler på forskellig vis leverer indhold der er efterspurgt og i høj kurs hos mange af vore medlemmer, beklager bestyrelsen meget den seneste udvikling.
Vi har fra Antenneforeningens side fulgt nøje med over de sidste uger og opfordrer begge parter til konstruktivt at finde en løsning på konflikten – og hvor det er forbrugernes interesser der fokuseres på.
 
Uanset hvilken løsning youSee og Discovery Networks finder frem til, har Antenneforeningen også i 2020 en aftale med youSee. Derfor vil alle kommende ændringer hos youSee gælde for vore medlemmer. Hvilke kanaler youSee vil fjerne og hvilke der kommer i stedet, kan ses i flere detaljer andetsteds på vores hjemmeside.
 
Vi vil fortsat følge udviklingen tæt og herunder undersøge mulige alternativer, der kan tilgodese vore medlemmers interesser.
 
Bestyrelsen