YouSee og Netflix udvider samarbejdet, så danskernes foretrukne streaming-tjeneste nu er en del af YouSees fleksible Bland Selv-univers.

Rigtig mange seere elsker Netflix. Det har derfor længe været en ambition for YouSee at kunne tilbyde verdens mest populære streaming-tjeneste i Bland Selv, hvor tv-kunderne selv blander tv-kanaler og streaming-tjenester i en skræddersyet og fleksibel pakke.

Netflix blev lanceret i Danmark i 2012, og siden da har streaming-tjenesten fokuseret mere og mere på europæisk indhold som f.eks. ’Den som dræber’, ’Rita’, ’Broen’ og ’Dicte’, som mange danskerne kender og holder af. Tidligere i år havde ’The Rain’, Netflix’ første originale danske serie premiere, og den er blevet så godt modtaget, at den i 2019 bliver fulgt op af en sæson to. Derudover har Netflix flere originale serier fra de nordiske lande på vej, herunder ’Quicksand’ fra Sverige og ’Ragnarok’ fra Norge.

Med muligheden for at tilføje Netflix til tv-pakken kan du få al din underholdning samlet ét sted, skræddersyet til dit individuelle behov. Med tv-boksen kan man nemlig zappe let fra Nyhederne til Netflix’ enorme underholdningsunivers, og i 2019 vil der også blive tilføjet en dedikeret Netflix-knap på fjernbetjeningen.
 

Det koster Netflix

Prisen for Netflix afhænger af din tv-pakke og hvilken udgave af Netflix du vælger. Premium giver adgang til at flere i husstanden kan se det på samme tid og til 4K. De fleste vælger 'Standard'.

Se priserne i grafikken her. Har du spørgsmål bedes du ringe til YouSee på 70 70 40 40 eller besøge os i vores servicebutik hver torsdag kl. 15-17 i Stationsparken 37 i Glostrup.

 

Fakta om Bland Selv og Netflix   

•Hvis du har en Bland Selv-pakke kan du nu blande Netflix ind i din tv-pakke og frit vælge mellem de tre Netflix-abonnementer (Basis, Standard og Premium) 

•Knap 200.000 danskere har nu Bland Selv, de kan nu vælge Netflix
 
•Tre ud af fire, som vælger Bland Selv, vælger en eller flere streaming-tjenester
 
•I Bland Selv kan man vælge mellem 11 streaming-tjenester og mere end 50 tv-kanaler
 
•Med Netflix i Bland Selv får du adgang til streaming-tjenesten via YouSee Tv-boksen og via alle andre Netflix-supporterede platforme

•Vælger man Netflix i Bland Selv skal man kun betale én regning. Det gælder også tv-kunder uden Bland Selv, der nu også kan betale deres Netflix-abonnement via deres YouSee-regning. 

Har du spørgsmål?

Kontakt YouSee på 70 70 40 40.