Kære medlem

Vi har i en periode haft et spørgeskema her på hjemmesiden. Ved at besvare det senest mandag den 21. januar kunne man være heldig at vinde en Sonos One-højttaler eller et gavekort på 500 kr. til Elgiganten.

Vi takker for de mange fine svar. Vinderne får direkte besked i staren af næste uge (altså i uge 5).

Vi har dog besluttet at forlænge spørgeskemaet og har derfor nye præmier på højkant - se herunder. Har du allerede svaret på spørgeskemaet er du automatisk med i den nye lodtrækning, vi foretager 21. februar - fristen for deltagelse er 19. februar kl. 12:00.

Derfor:

Vi vil gerne vide mere om, hvordan vi kan gøre det bedre for dig. Derfor vil vi sætte stor pris på, hvis du vil bruge 5-7 minutter på at besvare nogle spørgsmål om vores blad, Bredbåndsnyt, om vores hjemmeside, din tv-pakke og vores håndbog.

Ved at deltage i vores spørgeskema kan du være heldig at vinde en Sonos Beam højttaler til dit tv, et sæt Marshall on-ear headphones eller et sæt Marshall in-ear headphones.

På forhånd mange tak for din deltagelse.

Du finder et link til spørgeskemaet ved at klikke her.

Undersøgelsen kan besvares til og med tirsdag den 19. februar kl. 12:00.

Vi trækker lod torsdag den 21. februar. Vinderne får direkte besked. Præmierne kan ikke byttes til kontanter.