Fra den 1. april 2025 ændrer YouSee abonnementsvilkårene for Tv & Streaming. Ændringerne får betydning for beboere og medlemmer, der benytter YouSee Play-appen på enheder som YouSee Streamer, smartphone, SmartTV eller computer.
Hvad betyder ændringerne?
De opdaterede vilkår ændrer, hvordan tv-indhold kan streames via YouSee Play-appen – både i hjemmet og udenfor:
- Uden for hjemmet: Fremover kan du kun afspille indhold på en enhed ad gangen, fx en YouSee Streamer, smartphone, SmartTV eller computer.
- I hjemmet: Der kan streames på op til fem enheder på samme tid, inklusiv en enhed uden for hjemmet.
Vær opmærksom på, at visse tv-kanaler på grund af rettighedsbegrænsninger kun kan afspilles på én enhed ad gangen – både hjemme og ude.