Det blev til en god dialog med boligafdelinger fra blandt andre Gladsakse, Taastrup og Herlev, da AF86 vanen tro var på den årlige konference for boligselskaber på Vestegnen. Konferencen fandt sted i 9-10. marts på Konventum i Helsingør.

Ganske vist havde AF86 lidt færre besøgende end normalt, men dialogen med flere boligafdelinger var til gengæld rigtig god. Der blev snakket priser på internet, muligheder for at blande tv-kanaler med streaming-tjenester i sin tv-pakke og meget mere, da bestyrelsesmedlemmer fra en lang, lang række boligafdelinger var på konference.

AF86 har nu været med på boligselskabernes konference siden 2010, og det var tydeligt at mærke, at deltagerne kender foreningen. De har derfor ikke samme behov for at lære os at kende, men vil gerne høre mere præcist, hvad vi kan gøre for dem.

Vi glæder os til 2019.