Til tonerne af Midsommervisen blev dette års repræsentantskabsmøde i AF86 sunget og spillet i gang. Det blev et møde, der i høj grad handlede om den forrygende tilvækst og foreningens gode økonomi på trods af, at det har været et omskifteligt år.
Vi er non-profit
Formand Dan Norén bød velkommen til de nye boligafdelinger, som har valgt at tilslutte sig AF86. På grund af det stigende antal medlemmer er det lykkedes at sænke priserne igen i år.
”Vi vil arbejde med at sikre fair priser, god service og sikker drift, men det er vigtigt at huske på, at vi er non-profit,” fortalte Dan Norén repræsentantskabet.
Det er derfor kun fair, at overskuddet fra 2018 kommer kunderne til gode i 2020. Her falder driftsbidraget med 27,5 pct. Det vil sige, at hver husstand skal betale 5,46 kr. mindre om måneden.