Alle beboere i boligafdelinger i AF86 betaler hver måned et gebyr, et såkaldt driftsbidrag. Det går til administration (løn, lokaleleje, it-licenser, bestyrelseshonorar og andre driftsomkostninger).

De senere år er det lykkedes at sænke driftsbidraget ret markant. For ca. 10 år siden var bidraget på 52 kr., men dengang drev antenneforeningen også sin egen lille tv-station. Den blev lukket, hvilket fik bidraget ned på ca. 25 kr.

I 2014 var bidraget på 24,21 kr. pr. måned. Det steg så en smule i 2015, faldt en smule i 2016, inden det siden 2017 er blevet ’arbejdet ned’, så det i 2021 er på 14,42 kr. pr. måned.

”Det er lykkedes bestyrelsen at holde et fokus på driftsbidraget. Det har vi ønsket i en tid, hvor tv-priserne stiger. Selvom noget af besparelsen kommer af at vi vokser som forening, og der bliver flere til at betale, så har vi sammen med administrationen også fundet en lidt billigere og smidigere måde at drive foreningen på. Det er vi ret godt tilfredse med,” siger Dan Norén, bestyrelsesformand i AF86.

2014: 24,21 kr.
2015: 24,96 kr.
2016: 24,89 kr.
2017: 21 kr.
2018: 21 kr.
2019: 19,88 kr.
2020: 14,42 kr.
2021: 14,42 kr.