YouSee har netop varslet en række kunder om en kommende prisstigning på deres TV-pakke gældende fra 1. juni 2020. Prisstigningerne har forskellig betydning for de enkelte kunder, da de i nogen tilfælde betaler noget forskelligt for samme produkt.
Disse prisstigninger er ikke gældende for medlemmer af AF86.
YouSee forklarer den aktuelle prisstigning med, at prisen på de berørte TV-pakker, ikke har fulgt med. Der er altså ikke tale om en generel prisstigning på listepriserne, men en justering af en række ældre produkter, hvor prisen ikke er fulgt med den generelle prisudvikling.
Samtidig oplyser YouSee, at der er tale om et mindre antal kunder og en række produkter, som ikke længere er på hylden i dag.
Hvis der skulle ske ændringer i prisen på dit abonnement hos AF86, vil du altid blive varslet i god tid, før ændringen træder i kraft.