Automatisk betaling
Regninger bliver med den tidligere metode opkrævet af antenneforeningen per brev. Med IT-systemet Panther vil det hele blive digitalt, og regninger kan betales med MobilePay, kort eller via betalingsservice.
”For fremtiden vil AF86 ikke kunne tilbyde en regning med post, men kunderne vil blive tilmeldt via deres betalingskort eller betale via betalingsservice. Det gør betalingen mere effektiv for både kunderne og for administrationen,” forklarer Dan Norén.
Når medlemmer og kunder logger ind første gang på Panther, skal de bruge de login-oplysninger, som står på deres tilsendte faktura. Herefter vil de overgå til digital betaling, når oplysningerne bliver opdateret på den nye internetside.
Slut med breve og papir
”Vi har valgt at skifte til det nye system for at blive mere effektive. Det vil gøre kommunikationen til medlemmer og kunder digitalt og i højere grad automatisk,” siger formanden.
Forretningsfører for Antenneforeningen af 1986 Per Rokkedal er enig.
”I dag foregår meget af kommunikationen enten med fysiske breve, eller ved at kunder skal udfylde en formular og sende den pr e-mail. Især almindelig post er en omstændig proces, og det er dyrt. Samtidig vil kunderne med Panther få et bedre overblik over deres betalinger, og især også over de produkter, de har hos os,” siger Per Rokkedal.
Han håber, at systemet fører flere gode aspekter med sig.
”Forhåbentlig vil det også frigive noget tid i administrationen. Vi kan få mere tid til at behandle andre forespørgsler og betjene kunder,” lyder det.