Ved årsskiftet åbner youSee for de nye kanaler i din tv-pakke. Men du behøver ikke vente helt til januar, for allerede fra 11. december er der åbnet op for alle de nye kanaler - de kan dog kun ses via YouSee Tv-boksen, i YouSee Tv & Film-appen og på tv.yousee.dk.

De nye kanaler kommer i første omgang til at ligge lige efter kanalerne i de nuværende tv-pakker. Så har du fx 40 kanaler i din nuværende tv-pakke, vil man kunne finde den eller de nye kanaler på kanalplads 41 og frem. Ved årsskiftet, den 1. januar om morgenen får du de nye kanaler – uanset om du har tv-boks eller ej (du skal dog have en tv-pakke).

De nye kanaler i Grund-, Mellem- og Fuldpakke fra 1. januar 2020:
• TV 2 Charlie bliver en del af Grundpakken
• TV 2 Fri, TV 2 Sport, TV3 MAX, TV3 Sport og Viasat Ultra HD bliver en del af Mellempakken
• C More Stars, C More First, C More Hits, C More Series, Viasat Film Premiere, Viasat Film Action, Viasat Film Family, Viasat Film Hits samt Viasat Ultra HD bliver en del af Fuldpakken
• På yousee.dk/tv2020 kan du læse mere om, hvordan man finder de nye kanaler

DR lukker tre kanaler i det nye år

Som tidligere oplyst har DR har meddelt, at de lukker DR3, DR Ultra og DR K den 2. januar 2020 i forlængelse af den nye public service-kontrakt.

Få fri adgang til Viasat Film Action

I december får du endnu mere underholdning. Her giver youSee nemlig fri adgang til filmkanalen Viasat Film Action, der byder på actionfilm, krimidramaer og thrillere. Viasat Film Action vises på Eventkanalen, der ligger på kanalplads 100.

Nyd en lille ekstra film- & seriepakke

I december kan du også streame en række ekstra film og serier.

Du kan for eksempel glæde dig til at se biografsuccesen Ternet Ninja (fra 17. dec.), dramaet Life Boat (fra 11. dec.). Og allerede nu kan du se underholdende serier og tidløse klassikere. Stream det hele via YouSee Tv-boksen, i YouSee Film & Tv-appen og på tv.yousee.dk i hele julemåneden.

Det hele findes under menuerne Film og Serier i afsnittet ”Til dig. Fra YouSee”.

Har man ikke aktiveret YouSee Film & Tv-appen, kan man oprette sit YouSee Login via yousee.dk.

Lynguide til genindlæsning af tv-kanaler

Måske har du brug for at genindlæse dine kanaler, når omlægningen sker 1. januar:

1. Tryk på menu knappen på fjernbetjeningen, så du kommer ind i tv-hovedmenuen
2. Find menupunktet ’Indstillinger’, ’Udsendelser’ eller ’Konfigurationer’
3. Find punktet, der omtaler ’Digital’ eller ’Kanalindstillinger’
4. Vælg ’YouSee’, hvis du bliver bedt om at vælge ’Operatør’
5. Netværks-id ved digital indlæsning: netværks-id 100
6. Frekvens: ’450 MHz’ eller ’450000 KHz’
Fra den 29. december finder I på yousee.dk/tv2020 mere information om den nye kanalrækkefølge, ny kanaloversigt samt guides til hvordan man genindlæser tv-kanaler på nogle af de mest populære tv’er.

Har du en tv-boks vil ændringen af kanalrækkefølgen ske automatisk. Det kan være en god idé at slukke og tænde tv-boksen.

Information fra youSee til dig

I Mit YouSee-appen kan du tilmelde dig driftsinformation til mail og/eller sms.